visu_egtved

Stedets dialekt: landskab, kulturhistorie, historie, natur, bronzealder, bronze, kulturlandskab

STED: Egtved
TYPE: Konkurrence
TEAM: Vilhelm Lauritzen Arkitekter
PROGRAM: Landskab
BYGHERRE: Historisk Museum i Egtved
ÅR: 2022

koncept_egtved

Mellem lyset og mørket
Rejsen rundt i Egtvedpigens over- og underverden er en personlig fortælling om en ung kvinde, hendes liv, rejser og status i en sprudlende tid, der på alle måder ændrede vores verdensbillede. Bronzen blev opfundet, og kulturlandskabet gjorde for alvor sit indtog.

Men det er også fortællingen om en ung kvindes død og om de ritualer og den mytologi, som udgjorde kernen i vores tro og religiøse handlinger med solen som omdrejningspunkt. Det er fortællingen om en anden verden, en mørk verden under horisonten. En underverden af mystik, symboler og det ukendte.

Solen er det altoverskyggende element i bronzealderen. På et skib fragtes solen i sin uendelige bane mellem dag og nat – mellem oververden og underverden, der tilsammen udgør livets cyklus, årets gang og døgnets evindelige loop. Solen er omdrejningspunktet i denne fortælling.

Horisonten er grænsen mellem lyset og mørket, og i denne grænseflade åbner portalen sig til Egtvedpigens verden. I bronzealderen brugte man gravhøje og offermoser til at kommunikere til den hensides verden. I gravhøjens arkitektur løftes jordskorpen mod oververden, mens den i offermosen graves ud, hvorved der skabes hul til underverden. På samme måde løfter portalen sig både op og sænker sig ned i landskabet – under horisonten.

plan_egtved

Solen slår ring om Egtvedpigen
Helt konkret gengives solens vandring i Solringen, som er et landskabeligt element, der med respekt for historiens magi sænker sig omkring Egtvedpigens gravhøj og indrammer fortællingen. Solringen er en 400m lang boardwalk i egetræ, der refererer til Egtvedpigens egetræskiste. Den følger landskabskoterne og er fuld tilgængelig.

koncept2_egtved

De fem fortælleporte
De fem fortælleporte er alle lette træpavilloner, der ligesom åbningsportalen er påhæftet Solringen. De er dog alle unikke og formet efter den verden, de repræsenterer. Hver port indeholder et pausested, hvor man kan få ro til at opleve et tema. De har alle et tilknyttet landskab, som understøtter oplevelsen af netop det tema, man rører ved, hører/læser om, ser, dufter eller smager. Om natten opleves underverden ved hver fortælleport på forskellig vis.

bronze_egtved1

Egtved i Bronzealderen

forbindelser_egtved2

Fjerne forbindelser

barnetshemmelighed_egtved3

Barnets hemmelighed

kvinden_egtved4

Den unge kvinde

mytologi_egtved5

Bronzealderens mytologi

Et museum der aldrig sover
Ved skumring og mørkets frembrud vendes fortællingen på vrangen, og stier og genstande oplyses med symboler og lys. En skyggeverden optræder, hvor man med sin egen lygte kan gå på skattejagt i symbolernes, ritualernes og mytologiens verden.

Foruden de beskrevne elementer, der lyses op ude i landskabet, oplyses også åbningsportalen, boardwalken og pavillonerne – men kun nænsomt i respekt for landskabet og mystikken omkring det. Gravhøjen lyses netop ikke op, men ligger som et mere skjult og dystert omdrejningspunkt for det mørke univers.

nat