snit_lufthavnen

STED: Københavns Lufthavn Terminal 3
TYPE: Situationsplan
PROGRAM: Gårdrum
BYGHERRE: Københavns Lufthavn
År: 2021

NATURENS ELEMENTER I GÅRDHAVEN
Som en lille perle midt i den travle terminalbygning ligger gårdhaven og skaber plads til ro, ophold og pause. Gårdhaven er pauserummet, hvor man kan gå ud og trække vejret og blive mindet om, alt det der foregår udenfor bygningen. Måske endda blive inspireret til at ville opleve mere af det nordiske landskab. Oplevelsen af det nordiske landskab i gårdhaven understreges af lys, luft, natursten, planter med dugdråber og træsilhuetter, der forsvinder og dukker op igen i en kølig tåge. Gårdhaven strækker sig over to niveauer og kan tilgås fra første sal.

Den lille have er omgivet af store glasvinduer, der giver beskueren en sammensat og scenografisk udsigt til den rå og frodige natur, som står i skarp kontrast til bygningen og glasvinduerne selv. Samtidigt er haven et attraktions-, reference- og navigationspunkt i den travle terminal.

nordic-option

TÅGEN
Tre lette ringe svæver i en tågeinstallation og sender en bevægelse af dis henover og igennem gårdhaven. Disen er et stærkt element i landskabsoplevelsen og giver en dynamisk og foranderlig oplevelse, når den stille daler ned mellem træernes silhuetter og når lyset stemningsfuldt og blødt reflekteres i dens bittesmå dråber. Disen understreger den nordiske naturoplevelse, og forbinder det horisontale landskab med det vertikale gårdrum.

BELÆGNING
Et klippegulv af taktfaste og rektangulære granitsten breder sig ud i landskabet og skaber små nicher og opholdsområder. Granitstenene løfter sig på strategiske tilfældige steder og skaber mulighed for, at besøgende kan tage en pause og hvile i det frodige nordiske landskab. I kanten af granitbelægningen opløses de taktfaste sten mod beplantningen, og belægningen brydes op i mindre stykker, der smelter sammen med beplantningen som en naturlig overgang mellem materialerne. På udvalgte steder løfter enkelte af stenene sig let fra overfladen og skaber uformelle siddepladser.

plan_lufthavnenttekst