Fysisk landskabsplan af de offentlige udearealer i Svogerslev for Roskilde Kommune

STED: Svogerslev
TYPE: Helheds- og masterplaner
PROGRAM: Landskabsplan
BYGHERRE: Roskilde Kommune
ÅR: 2020-pågår

HOVEDGREB
Svogerslev er et særligt sted, hvor den omgivende natur sammen med landsbyens trygge miljø danner ramme for hverdagslivet. Her er store vidder og brede horisonter. Her er grønne lunde og spejlblanke søer. Her er nærhed mellem mennesker, et rigt og aktivt frilufts- og foreningsliv og en historisk landsbystemning. Lynghøjsøernes særegne landskab, formet af råstofudvinding, ligger som et blåt bakket landskab af kløfter og udgravninger, der byder på helt særlige oplevelser som tiltrækker besøgende fra et stort opland.

Med udgangspunkt i de tre særegenheder Svogerslev byder på; den historiske landsbykerne, det særegne landskab ved Lynghøjsøerne og det rige og nære forenings- og friluftsliv, udvikles hovedgrebet for byens nye aktivitetsområde. Et nord-sydgående hovedstrøg, “landsbygulvet”, som består af en serie af byrum, der binder landsbyen ved kirken fysisk sammen med Lynghøjsøerne syd for byen.

LANDSKABSPLANENS TEMAER

LANDSBYGULVET – forbindelser, pladser og mulige fremtidige landsbypavillioner

FÆLLESKANTERNE – flerfunktionelle zoner for nye synergier

LYNGHØJLANDSKABET – områdets nye grønne bakkelandskab

LANDSBYGULVET
“Landsbygulvet” er områdets hovedforbindelse og strækker sig fra Bytorvet i nord til Lindenborgvej i syd. “Landsbygulvet” er en cykel- og gangsti, men den fremstår mere som et byrumsforløb, hvor en serie af store og små pladser danner kroge, kanter til ophold og murstykker til leg og aktivitet. Særligt vigtige pladser etableres med teglklinker af høj kvalitet, ligesom udvalgte mure også kan etableres i tegl. De vigtige pladser findes ved de centrale byrum omkring Svogerslev Hovedgade, på store og mindre pladser langs “Landsbygulvet” og ved indgangspartier til områdets mange institutioner.

FÆLLESKANTER
“Fælleskanter” beskriver en række særlige zoner i området, hvor fokus på synergi er størst, og findes i de grænseflader der opstår mellem helt offentlige, delvist offentlige og private områder. Fælleskanterne er den overgang, en ny zone, mellem den enkelte institution og det offentlige rum. En zone som før var en barriere, et hegn, ophøjes nu til at være attraktive mødesteder. Zonerne bliver altså fællesområder. For at sikre tydelig markering af grænserne består “fælleskanterne” altid af rumlige markører, kanter, særlige belægningsskift, bakker eller træer, som tydeligt afgrænser et udeareal fra et andet.

LYNGHØJLANDSKABET
Udearealerne vil med landskabsplanen blive markant begrønnet og styrke forbindelse og sammenhængen mellem bymidten og Lynghøjsøerne. Lynghøjsøernes karakteristiske landskab med bakker, skrænter og søer trækkes ind på området. Udearealer vil fremstå væsentligt grønnere, frodigere og med større biodiversitet, end situationen er i dag. Det er et nyt leg- og læringslandskab, hvor kun fantasien sætter grænserne, og hvor der er plads til improvisation. Landskabet er “uprogrammeret”, det vil sige, det ikke er planlagt med specifikke og ensidige funktioner, som er målrettet få brugere og få anvendelsesmuligheder. Institutionernes og byens nye bevægelseslandskab er tænkt alsidigt og tidløst.

Snit gennem Landsbygulvet

Snit gennem Lynghøjskolen

Visualisering af området ved Lynghøjskolen og Lynghøjsøerne