oeresundskollegiet_plan

Stedets dialekt: grønne rum, det urbane, fællesskab, møder på tværs, socialt liv og fordybelse

STED: Øresundskollegiet, Amager
TYPE: Konkurrence – 1. præmie, under projektering
PROGRAM: Landskab ved kollegieboliger
BYGHERRE: Øresundskollegiet/FA09
ÅR: igangværende

oeresundskollegiet_diagram

Vision

Fornyelse af Øresundskollegiets gårdrum – et projekt vi har døbt ”De fælles naturhaver”. Visionen er at transformere de nuværende grå og monotone arealer til en række levende, grønne rum, der naturligt inviterer til fællesskab og møder på tværs af bygningerne.

oeresundskollegiet_diagram_the-urban-spine
oeresundskollegiet_diagram_naturhaverne
oeresundskollegiet_diagram_havemoeblerne

The Urbane Spine

Som pendant til den grønne Social Spine, skal den eksisterende vej opgraderes til ”The Urban Spine”. Vejen skal laves om til en rolig gade. Belagt, men med en urban begrønning. The urban spine forbinder området til omverdenen, og har en udadvendt karakter, men på de gåendes præmisser!

Naturhaverne

De Grønne Lunger er Øresundskollegiets nye haverum. Hver ”have” har sin egen identitet, der afspejler sig i beplantningen. De tre identiteter går på tværs af The Urban spine, og beplantningen fortsætter på tværs, så man får et samlet udtryk, og tre typer af gårdrum.

Havemøblerne

Mens The Urban Spine og Naturhaverner skaber de store flader, er Havemøblerne det, som giver beboerne mulighed for at slå sig ned og at samles om. Hvert gårdrum har sin egen type af møblement, der skaber en særlig type af ophold.

Tre varierede naturtypologier

Hvert gårdrum får sin egen identitet baseret på en naturtypologi. Dette skaber forskellig rumlig karakter og plads til både fordybelse og socialt liv.

oeresundskollegiet_diagram_lysningen
oeresundskollegiet_diagram_brynet
oeresundskollegiet_diagram_lunden

Lysningen - det samlende haverum

Det sydvestlige gårdrum laves et åbent område med plads til ophold i solen. Indenfor i kollegiet ligger festlokalerne, hvor mange samles; dette kommer til at spejle sig i uderummets programmering. Gårdrummet omkranses af fyrretræer, der centrerer sig om en åben lysning i midten. Lysningen er en hævet græsflade med kant, så den klart bliver et sted man træder op på for at sidde, frem for at gå hen over. Her kan man slå sig ned på et picnictæppe, eller drikke en fredags øl.

Skovbrynet - haven til fordybelse

I det nordøstlige gårdrum, skaber vi rum til fordybelse og forundring – mens man venter på vasketøjet. Her planter vi træer som hvidtjørn, mirabel, hyld og røn, for at give en vidunderlig varierende karakter i løbet af forår, sommer og efterår. Mindre trampestier leder en rundt, og danner mindre rum – midt i byen. Her må man godt fare lidt vild, og komme helt tæt på beplantningen.

Lundene - mødesteder i det grønne

I det midterste gårdrum ligger cafeen, hvor man kan få mad. Udenfor foreslår vi derfor flere mindre samlingsrum mellem træerne. Her er der plads til både mindre og større grupper, der sidder indeni og imellem lundene. Rundt om lundene plantes græs og enggræs, der giver et lyst og åbent tæppe til opholdsmøblerne – og som inviterer sommerfugle og insekter ind hele sommeren.