Væredygtighed og fællesskaber
Vi tror på, at fællesskabet er fremtiden, og at udviklingen af landskaber og byrum skal understøtte det menneskelige møde og ”væredygtighed” i et (lokal)samfund. Udviklingen af steder skal først og fremmest give mening og være en del af løsningen i forhold til dominerende samfundsproblematikker; herunder demografisk skævhed, manglende social bæredygtighed, usund livsstil, negativ vækst og klimarelaterede problemer – i lille såvel som stor skala.

Alle steder har en rumlig dialekt
En dialekt er et landskabsmål – et særligt kendetegnende sprog, der konstant må være i udvikling for ikke er dø hen. Stedets dialekt er spor i (by-)landskabet afsat af klima, mennesker, samfund, og som udgør arv og miljø, natur og kultur. Derfor skaber vi steder med udgangspunkt i vores begreb om stedets dialekt.
Stedets dialekt beskriver sammenhængskraft og lokalt og geografisk tilhørsforhold. Man kan kalde jysk som helhed en dansk dialekt; men man kan også tale om nørrejysk eller endnu mere specifikt om vendelbomål som en dialekt. Altså en fællesnorm for et større geografisk område der giver sammenhængskraft i forskellige skalaer og fællesskaber. I vores arbejde fremelsker, forstærker, iscenesætter og formidler vi steders særegne dialekter. Ved at gøre dette ønsker vi at skabe lokalt forankrede steder, vi som mennesker kan identificere os med og nærværende steder, som skaber tilhørsforhold og fællesskaber.

Forundringens værdi 
Vi sætter en ære i altid at have et nysgerrigt blik på verden og udfordre vores tilgang til mennesker og steder, så både proces og resultat bliver i højeste kvalitet og tilfører mest mulig bæredygtig værdi til stedet, dets brugere, samfundet og moder jord.