maritimhaveundervand-copybanner

Stedets dialekt: kyst, havne, hav, pontoner og pramme, flydende haver, tang, strandurter, muslinger, biodiversitet, dyrkning, grønne fællesskab, bæredygtighed

STED: Danmark
TYPE: Innovationsprojekt
PROGRAM: Dyrkningshaver / Transformationslandskab
ORDREGIVER: Afsnit I – Innovationsfestival
ÅR: 2015

Sted_ApS-O-PARK_illustration-test

Vi har 7314km kystlinje i Danmark, hvor store funktionstømte havnearealer og anløbsbroer ligger som et uudnyttet potentiale rundt langs kysten og ved fjordene.

Vi peger på potentialet i disse steder til at omdanne udtjente pontoner og pramme til flydende haver. De skaber værdi og danner grobund for nye fælleskaber med fokus på dyrkning, rekreation, sundhed og miljømæssig bevidsthed.

Dyrkningshaven har til formål at undersøge, oplyse og afprøve produktion af fødevarer på bæredygtig vis som på sigt forhåbentlig kan erstatte en del af vores store kødproduktion i Danmark. Ved at producere fødevare i samspil med naturen øges biodiversiteten og vækstvilkårene for havens indhold styrkes.

Dyrkningen foregår under og over vand og skaber en samhørighed mellem disse, der også kan fungere i undervisningssituationer. Muslingefarm og tangproduktion foregår usynligt under vand, og planter og bær dyrkes på land over vand. Samtidig etableres et fiskested og en trappe, der kan facilitere badning.

Over vand dyrkes f.eks.: havtorn, strandkål, Strandbede, slåen, skov æble, vilde stikkelsbær, bakke jordbær, almindelig merian, smalbladet timian, strand flad-bælg, almindelig strandarve, strand-kvan, almindelig enebær, strand-karse. Under vand dyrkes: blåmuslinger, strandsnegl, blæretang, savtang, tarmrørhinde, søsalat

Hvidtjørn og bjergfyr (rangler til snaps) danner læ og ly i det barske havnemiljø.

Print
Print

Haverne ændrer form og dyrkningspotientiale alt efter lokale forhold som vanddybde, brakvandstilstrømning og hvad der desuden vokser på land i det enkelte område. Det skaber en lokal forankring af haverne og en forstærkning af stedernes egenart og lokale identitet og derved grobund for tilhørsforhold. Pontonhaverne kan udvikles og bruges til andre former for rekreative fællesskaber f.eks. klitlandskaber til leg og ophold, der rummer overskudsjord fra byggeprojekter eller andre bæredygtige udviklingsprojekter.

O-Park_diagrammer_samlet-02